Mandag aften ca. 18.30 fremlagde Birthe Rønn Hornbech – smukt flankeret af henholdsvis Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup – et nyt politisk udspil, der skulle lukke det store hul i udlændingelovgivningen efterladt af Metock-dommen.
Som bekendt har DF truet med ikke at støtte Regeringens Finanslov 2009 (med det spændende navn ‘I form til fremtiden’), hvis ikke regeringen fik styr på den danske udlændingepolitik i forhold til EU.
Senest har to medlemmer af Folketinget for DF, Søren Krarup og Jesper Langballe, foreslået at DK melder sig ud af EU, hvis udlændingepolitikken udhules.
- Hvis det ikke lykkes statsministeren at få ændret opholdsdirektivet, men at EU oven i købet lægger yderligere sten i vejen for vores selvbestemmelse over udlændingepolitikken, så vil det simpelt hen betyde, at danskerne vil sige: Den klub vil vi slet ikke være med i. Det vil vi i hvert fald sige, siger Jesper Langballe.
Søren Krarup var i Deadline i går i en debat mod Morten Østergaard fra Radikale Venstre (se udsendelsen her – det var til sidst i udsendelsen). Jeg er selvfølgelig biased, men synes alligevel at Krarup var endnu mere langt ude, end han plejer. Hvor er det utroligt, at man reelt kan udtrykke en holdning baseret i højere grad på nationalfølelse og bevarelse af monokultur end på rationelle overvejelser om, hvad Danmark helt nøgternt får ud af sit EU-medlemskab.
Det er måske i virkeligheden her, at jeg igen viser mig ude af stand til at sætte mig ind i den tankegang, der driver Søren Krarup og mange andre DF’ere. For er den nationale selvbestemmelse måske ikke lige så relativt nyttig for DF’ere, som fx den monetære union ville være for café latte-segmentet?
“Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af”
Dags dato tikker der stadig analyser og vurderinger ind fra fx Ægteskab uden Grænser og diverse eksperter og jurister. Angiveligt er teksten i den nye udlændingeaftale formuleret så vagt, at det ikke er til at sige, fx hvor længe man skal opholde sig i udlandet for at få familiesammenføring gennem EU-retten.
Man skal kunne dokumentere, at man har “fast etablering” i et andet EU-land, før man kan vende hjem til Danmark med sin familiesammenførte partner. (via Berlingske - link)
Men hvad betyder ‘fast etablering’? Hvor lang tid, er der en tommelfingerregel, og hvordan får man vejledning om noget, der ikke er veldefineret?
Skrid hjem med dig – du er jo dumpet!
Derudover er der stramninger i indfødsretsprøven og sprogprøven. En del af udlændingeaftalen, der intet har med Metock-dommen at gøre (hvilket jo var grunden til at regeringen overhovedet påbegyndte at genforhandle udlændingeaftalen med DF), men som alene er kommet med i den endelige aftale, fordi Dansk Folkeparti krævede det. Stramninger, stramninger og atter stramninger. Når EU hiver Danmark et lille stykke i en mere indvandringsvenlig retning, hiver DF øjensynligt samfundet et kæmpe stykke i en mere indvandringsfjendsk retning.
Forstander for Nordsjællands Sprogcenter, Thorkild Dam, udlægger rammerne for de nye prøver således:
Vi taler om mennesker, der har arbejdet i Danmark i årtier, har betalt deres skat og ydet deres til samfundet. Jeg vil ikke holde mig tilbage for at kalde det ren diskrimination. Man laver reglerne således, at kun højtuddannede, der ligner os danskere, kan bestå. Man vil have udelukket de bogligt svage, analfabeterne, de syge og ikke mindst muslimer fra at blive danske statsborgere.
Indfødsretsprøven skal nu klares på 45 minutter i stedet for 60, man skal have 32 rigtige svar og ikke bare 28, og de tohundrede mulige svar i prøven er ikke længere offentligt tilgængelige – så man kan ikke længere forberede sig gennem udenadslære. Det var ellers den eneste måde, man kunne klare et spørgsmål som ‘hvornår blev Island selvstændigt fra Danmark’.
Sprogprøven skal bestås med karakteren 4 – hvilket svarer til 7 på den gamle skala. Man skal altså mere end bare bestå, hvilket ellers er rigeligt for alle andre, der kommer ud af den danske folkeskole.
Kombinationen af de ovenstående ting ser jeg faktisk også som reel diskrimination. Når adgangskrav bliver skærpet så meget.; når der stadig er uklarhed om de familiesammenføringsreglerne (og vejledning om samme) – så er vi ikke nået særlig langt.
Knæfald eller knyttede næver?
Det er et knæfald for EU, Dansk Folkeparti er ude i. At der overhovedet kan rokkes ved de eksisterende danske familiesammenføringsregler er et gigantisk nederlag for Pia Kjærsgaard og resten af holdet. Men når der samtidig bliver strammet på alle andre håndtag og skruer i det udlændingepolitiske maskinrum, hvor langt er vi så?
Signalet fra DF er meget klart. Pia Kjærsgaard sagde det jo selv på DF’s landsmøde i weekenden:
Den grundlæggende holdning i EU synes at være, at folk, der vil vandre rundt fra land til land og lade som om at de arbejder – for eksempel ved at passe hunde eller jobbe et par timer i en fætters pizzaria – kan gøre hvad der passer dem. Jo, jo, mener man i EU, hos EF-domstolen, og hos alle de EU-tossede partier, og hos skoven af eksperter. De har skam rav på at komme hertil. I mine øjne har de udlændinge ikke krav på noget som helst! (link)
Og signalet fra regeringen? Birthe Rønn fungerer bedst, når hun er mandsopdækket. I dette tilfælde af Dansk Folkeparti. Og formentlig også i alle andre tilfælde, når der skal laves udlændingepolitik i VKO