A matter of spin
Myterne om spillet overstiger af og til selve spillet. Fordækte spindoktorer sidder i mørke lokaler og trækker i trådene, mens kandidaterne udkæmper medialiserede slag gennem fjernsyn og – særligt i denne valgkamp – på youtube. Vi kan alle nikke genkendende til billedet af Michael Kristiansen fra ‘Fogh bag facaden’, eller Lars Mikkelsen som Søren Pilmarks kyniske chefstrateg i ‘Kongekabale’.
Og hvem ved fx ikke, at Karl Rove er hjernen bag Bush’s sejre i 2000 og 2004? Selvsamme Rove står faktisk også bag McCains nye spindoktor, Steve Schmidt. Information fremhæver bl.a. følgende:
McCains mand byder op til mudderkastning
John McCains nye spindoktor, Steve Schmidt – alias “projektilet” – har budt Barack Obama op til politisk mudderkastning og på få uger vendt et uundgåeligt nederlag til et tæt opløb om præsidentposten. [...] Steve Schmidt ved fra sin tid med Rove, at når McCain for eksempel beskylder Obama for ikke at besøge sårede soldater eller for at være lige så kvalificeret til at lede landet som Paris Hilton, så må Obama-lejren på et tidspunkt svare igen.
Og er der noget et “fænomen” som Obama – ham der skulle repræsentere alt det modsatte af folk som Bush og Karl Rove – ikke kan tåle, så er det at komme ned fra piedestalen til en god klassisk omgang politisk mudderkast.
Indtil videre ser Schmidts strategi ud til at virke. [...]
http://www.information.dk/163526
Den efterhånden berømte ‘Obama er mere kendt end Paris Hilton’ video kan ses her:
McCains kampagneapparat forventede, at Obama måtte ‘kravle ned fra piedestalen’ for at svare. Og det så sådan her ud:
Men virker den slags virkelig? Skal den politiske boksering være fyldt med mudder i stedet for retorik og – jeg, jeg ved, det er vanvittigt at foreslå – politik? Obama har efter min mening ført en god, positiv kampagne indtil nu, og jeg håber, han kan blive ved med det. Især, fordi han af og til har haft problemer med at trænge gennem med andre politiske budskaber end ‘hope’ og ‘change’.
I danske politologiske kredse defineres negative campaigning som ‘kampagner, der kun udstiller modparten, men ikke præsenterer nogen konstruktiv politik’. McCains TV-reklame som vist ovenfor er bygget over budskabet “He is famous, but is he ready to lead?”. Altså en klassisk negativ kampagne.
Den slags kan man ikke lade stå ubesvaret, og det er derfor, Obama bliver nødt til at reagere, som han gør. Den bedste måde at håndtere den negative kampagne på, er ‘instant rebuttal’, dvs. så hurtigt som overhovedet muligt at modbevise modpartens smæde-argument. Men det kræver sendetid og koster dyrebare kampagnemidler.
Obama er endegyldigt trukket ned fra piedestalen pga. McCains nye spindoktor. Min vision er, at han vil vende smædekampagnerne til at præsentere ny politik og rent faktisk besvare de amerikanske vælgeres behov og håb. Det er svært – se bare de seneste to reklamer fra McCain: “Fan Club” og “The One”.
Det er den slags, der gør mig glad for at bo i Danmark, hvor politiske reklamer er forbudt i fjernsynet. Men det er ikke noget, man kan forhindre på internettet, og selvom det ikke betød det helt store i år 2007 (se Foreningen af Danske InternetMediers valgrapport om den politiske brug af internettet her), så er det noget, der vil fylde mere og mere. Særligt de negative kampagner med anden afsender end den politiske modkandidat vil vinde frem, præcis som vi så det da ‘Swift Boat Veterans for Truth’ besejrede Kerry i 2004.
Det bedste, jeg har set som reaktion på McCains negative kampagner, har været Hilton-gate: historien om at Hilton-familien, der er store økonomiske donorer til McCains kampagne, var blevet rasende over at deres datter, Paris, var blevet gjort grin med.
Paris selv var mere cool og svarede med denne video:
Efter min mening noget af det sjoveste, der nogensinde er kommet ud af amerikansk politik, og for den sags skyld en video, der genvandt min respekt for Paris Hilton! Især det her citat er glimrende:
Okay so here’s my energy policy. Barack wants to focus on new technologies to cut foreign oil dependency, and McCain wants offshore drilling. Well why don’t we do a hybrid of both candidates’ ideas? We can do limited offshore drilling, with strict environmental oversight, while creating tax incentives to get Detroit making hybrid and electric cars. That way the offshore drilling carries us until the new technologies kick in which will then create new jobs and energy independence.
Energy crisis solved!
I’ll see you at the debates, bitches.
(tak for transcript til itsgettinghotinhere.org)
Paris’s reklame er i øvrigt et godt eksempel på, at man kan demontere modpartens negative kampagne gennem selvironi og samtidig præsentere et nyt politisk udspil. Godt gået, Paris!
(oprindeligt indlæg var lagt på ruforobama.dk)
