Here’s to the crazy ones.
The misfits. The rebels. The trouble makers.
The round pegs in square holes.
The ones who see things differently.
They’re not fond of rules.
And they have no respect for the status quo.
You can praise them, disagree with them, quote them, disbeleive them, glorify or vilify them.
About the only thing you can’t do is ignore them.
Because they change things.
They invent.
They imagine.
They heal.
They explore.
They create.
They inspire.
They push the human race forward.
Maybe they have to be crazy.
How else can you stare at an empty canvas and see a work of art?
Or sit in silence and hear a song that’s never been written?
Or gaze at a red planet and see a laboratory on wheels?
We make tools for these kinds of people.
While some see them as the crazy ones,
We see genius.
Because the people who are crazy enough to think they can change the world, are the ones who do.
“Det er så tarveligt. At bekæmpe en omhyggeligt iscenesat angst med forbud, der sender værdidebatten i frit fald. Der er et alternativ: At stå ved vores frihedsrettigheder og insistere på værdigheden i oplæring og udøvelse af hverv i det offentlige – også domstolene.”
Når man har aller aller mest lyst til det synes det bare så svært. Jeg har lyst til at sætte alle mulige projekter i gang – jeg har brug for at skrive min synopsis – jeg burde opdatere min blog (som har været forsømt siden sidste år; og næsten halvdelen af det nuværende).
Designet har fået en opdatering efter jeg er begyndt at interessere mig mere for kode. Eller måske ikke interessere mig for, men være tvunget til at lære. Eller måske haft muligheden for….anyways har jeg udstyret mig selv med et godt program til formålet.
Og så er jeg blevet ansat i en rar lille kommunikationsafdeling, som langsomt lærer mig at forstå alt fra HTML over CSS til…tja, smalltalk ved kaffemaskinen og ‘hej-hvem-er-du-hvem-arbejder-du-for-hvordan-kan-vi-udnytte-hinanden’-snak til receptioner. Det er jo også en slags sprog. Hov, hvem sagde speciale?
Sjovt nok sidder jeg netop nu og prøver at sætte netop min hang til politisk kommunikations-geekeri i sving med analyse af FOA’s strejke i forhold til Habermas’ kommunikative handlingsbegreb. Good shit… Og må jeg have lov til at tilføje, at spontan skrivning føder indlæg som dette?
Jeg har hørt, at skriveblokader kan afhjælpes på netop denne måde. Gad vide, om læseblokader kan afhjælpes ved at læse randomly? I så fald tror jeg liiiige så stille, jeg sniger mig til at tage et hurtigt dyk i det nye Ræson.