Jacob Packert

Siden 7. maj har intet rigtig været det samme. Selvfølgelig ikke – for da blev Ny Alliance stiftet. Og som ung radikal betyder det en del. De oplevelser og opgaver jeg har haft med at gøre har ikke været af de små. Det har været hektisk, travlt, men mest spændende, lærerigt og positivt.

Mandag. d. 7. maj fortæller TV2-News mig præcis kl. 7 at Naser Khader forlader Det Radikale Venstre. Jeg fortæller det videre til mit formandskab, som først tror det er en and (som dengang Peter Mogensen forudså parti-stiftelsen, hvilket senere viste sig at være en ikke-and, blot en historie med stor forsinkelse :) ), men senere formår de at sætte hele beredskabet i gang.

På mit job som lærervikar bruger jeg pauserne med at tjekke og skrive mails og SMS’er, og prøve at være i telefonisk kontakt med RU’s sekretariat, som allerede så småt er ved at være bemandet ved sen formiddag. Jeg føler mig som et dårligt forbillede for de børn, jeg tidligere har fortalt at de ikke må bruge mobilen i skolen – og nu står jeg selv og bruger den. Men det her er altså vigtigt! (en subjektiv vurdering – ungerne synes garanteret også det er vigtigt at skrive til deres kærester i timerne).

Jeg meldte min ankomst på Sekretariatet en time efter jeg havde hoppet på et tog – en halv time efter Ny Alliance var blevet stiftet – ti sekunder efter min landsformand første gang vi i gennem live fra Århus på TV2-News.

5 minutter senere kan jeg notere mig at jeg har en tilsyneladende medievant landsformand, der på rygradden håndterer retorikken, stemmeføringen og allervigtigst: Den gode, politiske kommentar. Godt gået, Andreas!

Vi var 5-6 stykker på vores landssekretariat i København og tilsvarende i Århus til at tage telefoner og styre ekstern og intern kommunikation. Vi havde nogenlunde en idé om, hvad der skulle gøres, specielt fordi vi havde været ude for en lignende ‘krise-situation’ i efteråret. Evalueringen fra dengang var guld værd, og specielt den interne kommunikation og orientering til vore medlemmer var højt prioriteret. Vi benyttede både intranet, debatforum, email og i visse tilfælde telefonopkald til at forklare, hvordan vi så situationen, hvad vi havde besluttet og kommunikeret so far og hvad der skulle foregå i nærmeste fremtid og på sigt.

På dagen blev der udsendt tre pressemeddelelser fra Radikal Ungdom; “Khader og Samuelsen går Kjærsgaards ærinde”, “RU: Samuelsen bør trække sig” og “Radikal Ungdom vil stemme om det nye parti”.

I korte træk mente vi (og gør stadig), at

A) Ny Alliance ved at pege på Anders Fogh giver Statsministeren større frihed til at pege på DF; dels fordi disses politikker har formet sig mere og mere enslydende siden valget ‘01, dels fordi DF har udvist langt større loyalitet end NA vil være i stand til.

B) At Anders Samuelsen sidder på radikale – ikke personlige – stemmer i Europa-Parlamentet. Vælgerne vil have Radikal politik, og han må derfor overlade stolen til en Radikal politiker. (senere kom det frem at han har det højeste fravær blandt danske MEP’ere, og derfor under alle omstændigheder forvalter sit mandat af h….. til – ydermere har der vist været noget rod med EU-midler, der er blevet brugt til stiftelse af det nye parti, bare for at sætte prikken over i’et)

C) For at afgøre, hvor vores medlemmer – og derved Radikal Ungdom som forening og ungdomsparti – stod i lyset af den nye situation, ville vi tage en afgørende afstemning på vores Hovedbestyrelsesmøde, som tilfældigvis (og ganske praktisk) lå i den førstkommende weekend efter Ny Alliances stiftelse. Denne udmelding var den mest opsigtsvækkende for medierne, og det var også denne, de bed på. For tænk engang hvor mange nyhedskriterier man kunne sætte flueben ud for, hvis Radikal Ungdom nu skulle vise sig at være imod Jelved og hendes strategi? Uhh, konflikt-konflikt, sagde journalisterne og slikkede sig om læberne. (Det er utroligt, at den næsten eneste måde, journalisterne vil formidle politik fra ungdomspartier på, er hvis de er vildt uenige med moderpartiet – suk!)

Tre gang med et interval på en time formåede landsformand Andreas Steenberg at komme live i TV2-News. Ikke bare fordi han klarede det så godt, og fordi hele vores Århus-crew var gode til at fastholde den venlige news-reporter, men i den grad fordi Det Radikale Venstre ventede med at udtale sig til kl. 15. Hvor skulle man så få sin kommentar fra det radikale bagland? You guessed it – og vi var på pletten!

Efter kl. 16 stilnede nyhedsræset lidt af, og analyser og kommentatorer begyndte at melde sig på pletten. Efterhånden blev den eneste nyhed time for time hvor mange medlemmer der var på vej til Ny Alliance – jeg kunne ikke selv tro mine egne øjne, så jeg måtte lige prøve systemet af. Klik-klik-klikketi-klik…og så havde jeg meldt en person ind i Ny Alliance. For nemheds skyld brugte jeg Khaders egen kontaktinfo, så der ikke var nogen, der fik et girokort ind ad døren, som de ikke havde bedt om. Men beskeden på min iBooks lysende skærm var klar: med et par indtastninger og et par klik kan man påvirke counteren på forsiden af Ny Alliances hjemmeside.

Forundring – lettelse – latter – sindsro – ’skal man lave en historie ud af det her’ – tænder news igen – ‘det klarer journalisterne selv i forvejen’ – atter sindsro.

Tilbage var (endnu) en aftale med News om et par interviews med RU’ere i baggrunden. To interviews blev det til med vores landsnæstformand, som bor i København. I baggrunden sad en række ’seatfillers’ og nød en velfortjent aftensmad, mens vi kunne se interviewet med Anna med 5 sekunders forsinkelse i fjernsynet foran os. Mine 15 minutes of fame foregik altså i baggrunden af en andens interview, mens jeg har munden fuld af mad – jo, så er jeg vist parat til Hollywood.

Udmattelse – kaffeoverdosis – træthed – afsked – gåtur – København H – tog hjem….snoooork!

Heri ligger altså mine oplevelser af 7. maj. Og heri ligger også forklaringen på, at jeg ikke har skrevet på denne side i over en måned; jeg har ganske enkelt haft for travlt. Politiske kommentarer og analyser, som jeg ellers nyder at forsøge at byde ind med og forfatte har ligeledes været en mangelvare, da jeg på ingen måde ville havet virket som et troværdigt indspark i debatten, farvet af mit frivillige arbejde for en af parterne i debatten.  Fortsættelse følger måske – jeg håber på at kunne tage mig sammen til at rive en time ud af kalenderen til refleksion og hastige tastetryk.

- Jacob Packert