Archive for January 2007


Fænomenet Karen Jespersen

January 31st, 2007 — 10:24pm

Enmandspartiet Karen Jespersen bliver af sig selv og af medierne p.t. kørt i stilling til at tage det politiske Danmark med storm. Men fra hvilket parti?

Lige nu appellerer Venstre meget aggressivt til Jespersen. Men er de mange vælgere, der støtter Karen Jespersen for hendes holdninger til fædrelandet og indvandring, villige til at sætte kryds ved Danmarks Liberale Parti?

Mit umiddelbare indtryk af Karen Jespersen, siger mig, at hun holdningsmæssigt hører hjemme i Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard har da også i en DF-landsmødetale for mange år siden (da Jespersen endnu var minister), givet udtryk for, at den nu frafaldne socialdemokrat skulle være velkommen i partiet.

Men Karen Jespersens enorme ego og selvcentreren taget i betragtning, må jeg ærligt talt stille spørgsmålstegn ved hendes velvilje til at dele rampelyset med en figur – et ikon – som Pia Kjærsgaard. Så autoritetstro, som vælgerne stadig er, og så defineret af Pia K’s tilstedeværelse, som partiet stadig er, er jeg bange for at Jespersen vil føle sig overset og overskygget, for derefter at få stjernenykker og igen forsøge at gå sine egne veje.

Karen Jespersen har massiv opbakning i nogle kredse af Danmark. Men kan hun forene popularitet med partipolitisk virke? Jeg må efterhånden tvivle…

6 comments » | Indlæg

Nike+Run 29. jan 07

January 29th, 2007 — 10:38pm

Nike+Run

Mandag aften – perfekt vejr – tusmørke. Fik øje på vandtårnet og bestemte mig for liiiige at løbe op og røre det. Så det blev til 12,90 km i stedet for 5-6 km, som jeg ellers havde tænkt mig. Fra toppen af bakken kunne jeg se alle byens lys, mens Rage Against The Machine pumpede i mine ører. Perfekt løbetur!

Comment » | Forresten

Folketinget holder høring om Darfur

January 29th, 2007 — 10:33pm

Katastrofen i Darfur bliver sat på dagsordenen d. 28. februar i Landstingssalen på Borgen.

Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget og Forsvarsudvalget har indkaldt til høring om Darfur, hvor flere hundrede tusind mennesker har mistet livet og millioner er blevet fordrevet.

Udover medlemmerne af udvalgene – deriblandt udenrigsminister Per Stig Møller og udviklingsminister Ulla Tørnæs – kommer også en række internationale eksperter for at give deres version af begivenhederne i det forarmede, centralafrikanske land.

Blandt gæsterne er EU’s specialudsending i Darfur, finske Pekka Haavisto, og en specialrepræsentant for FN’s generalsekretær. Hans navn er Manuel Aranda da Silva.

…hvor tilmelder man sig? Jeg vil med!

1 comment » | Forresten

Nike+Run 24. jan 07

January 24th, 2007 — 9:46pm

Nike+

Jeg er den lykkelige indehaver af en iPod Nano, som jeg bruger når jeg løber. Ikke bare til at høre musik med, men også til at måle tilbagelagt løbedistance, tid, hastighed. Og alt sammen kan jeg se mens jeg løber, eller få det sagt højt af en blid stemme i mine hørebøffer, så jeg ikke skal til at fumle med knapperne mens jeg er på farten. Vildt smart – især når jeg bagefter kan få en graf, som den jeg har blogget lige her. Det hjælper mig faktisk til at få et mere jævnt løb…lige indtil man holder en lang pause!

Så det her var første tur i det nye år. Og så i minusgrader! Ned til min gamle skole og tilbage. Løb meget ujævnt fordi jeg var ude af træning…tror jeg.

Comment » | Indlæg

Jarl: Thorning skal søge konfrontation med Fogh

January 24th, 2007 — 6:20pm

Jarl Cordua iver en god analyse af det faktum, at Anders Fogh Rasmussen nægter at møde Helle Thorning-Schmidt i en duel i TV. Hvilke signaler sender henholdsvis Fogh og Thorning med det, og hvilke vælgersegmenter bliver påvirket?

Læs svaret på Jarls Blog.

Comment » | Forresten

Red Hot Chili Peppers på Roskilde 2007!!

January 24th, 2007 — 2:48pm

Jaaaaa!!! RHCP kommer på Roskilde.

Læs mere her og her

2 comments » | Forresten

Rate my posts

January 23rd, 2007 — 10:21pm

Det kan du fra nu af med de her små smarte AJAXy stjerner.

2 comments » | Forresten

Back to top