Jacob Packert

Endelig færdig. Oven på en hyper-oplevelse som election day og dagene op til var en onsdag med regnvejr og uden aktivitet lige det der skulle til.

Hele sidste uge har jeg lavet campaigning for den dmeokratiske kandidat i Pennsylvanias 6th District, Lois Murphy. Ugen før var det Joe Sestak i 7th District, men hans kampagne var så dårligt arrangeret at jeg er glad for, at min bror havde en aftale med en field office campaign manager hos Murphy, og vi har altså været der siden onsdag sidste uge.

Essensen i kampagnen har været stort set det samme, phonebanking og door-knocking, men i stedet for at spørge vælgerne hvor de står handlede det nu om at minde dem om at stemme. Hele processen med at få vælger-ID (altså hvem vi kan regne som støtter og hvem vi ikke kan) var længe overstået, og det handlede altså om at få mobiliseret vennerne til at komme til stemmeboksen tirsdag mellem 7 og 20. Udover at lave meget af dette fodarbejde selv har jeg også kunnet bidrage til at organisere lidt af det og hjælpe til på kontoret, og dermed også fået en følelse af arbejdet i de forskellige lag af kampagnen.

Tirsdag var dagen hvor alt skulle falde på plads. E-day. Vores kampagnes hemmelige våben skulle være en GOTV (Get Out The Vote)-kampagne med en stort antal frivillige som på selve valgdagen skulle banke på folks døre og huske dem på at stemme, den såkaldte drive-and-drag taktik. For at give en idé om omfanget af kampagnen, så kan jeg fortælle at 6th District dækker over 2 hele counties. I hvert county (a la amt) er der ca. 4 såkaldte field offices. Man opererede med et centralt kontor, og så en masse decentrale kontorer der kunne tage sig af arbejde i deres umiddelbare rækkevidde – pisse smart. For hvert field office var der ca. 5 staging locations, og for hver staging location var der 5-10 staff, 50 volunteers. Og hver adresse vi gik efter blev kontaktet minimum 2 gange den dag. Først med doorhangers om morgenen når folk er på arbejde, senere face-to-face når de er kommet hjem. Stor kampagne – you do the math.

Men hold kæft hvor er vælgerne også trætte af kampagner. Omfanget, eller skulle man sige volumen, af kampagnen er den største nogensinde for et Midterm, men det har så også resulteret i en rekord-høj vælgerdeltagelse. Den ligger normalt på lige over de 50% af de 110 mio. amerikanere (befolkningstallet er 300 mio.) der er registrerede til at stemme. Sammenlign med Danmarks ca. 85% af de stemmeberettigede, og glæd dig derefter over at Danmark er et af de mest sunde demokratier i verden.

Planlægningen af dagen havde været i gang længe, og jeg fik for alvor fingrene i den torsdag da jeg var rundt på skoler for at hverve ‘frivillige’ (draggers), som dog kun var frivillige i den udstrækning de fik $75 for at arbejde 9.30-20… De skulle ikke gøre andet end at hoppe ind og ud af en bil, som en voksen frivillig (driver) kørte, og så ringe på folks døre, spørge efter vores støtte, opfordre dem til at stemme og evt. hænge en door-hanger. Temmelig simpelt.

Men det gik for alvor løs mandag, da jeg blev sat på en post som staging runner og skulle være med til at organisere det hele på E-day – hvilken dragger kører med hvilken driver, hvem dækker hvilke områder, går det hurtigt nok, er der teamspirit nok, osv. Teamspirit-delen var faktisk temmelig komisk, for i den løbende kontakt med holdene måtte man lade som om at lige præcis det område som DE dækkede var det sted, hvor folk ikke rigtig havde stemt endnu, og derfor måtte det hellere arbejde lidt hårdere, og vi vinder ikke valget uden jer, etc.

Det var en ret lang dag – jeg var i gang fra kl. 6 med at sætte de sidste skilte op på vejene og lave visibility, så hen på vores staging location og være med til at sætte det hele i gang. To gange måtte jeg træde til i stedet for en frivillig, fordi vedkommende ikke dukkede op eller gav op i løbet af dagen, så jeg fik også snakket med en del vælgere. Vi fortsatte lige til klokken var 19.57, altså 3 minutter før valgstederne lukkede. På det tidspunkt kunne ingen nå til deres lokale valgsted, og folk var i øvrigt begyndt at anklage mig for ‘violation of privacy’, så det var fint at stoppe der.

I tiden umiddelbart efter var stemningen ikke mindre en euforisk og festlig først i vores staging location, så med Pennsylvania Democrats et andet sted, og til sidst på Crown Plaza Hotel med deltagelse fra Lois Murphy selv og kæmpe skærm der viste CNN hele natten. Folk var ellevilde og kom med klapsalver når der blev udråbt demokratiske vindere i House og Senate. Ikke mindst da det var en realitet, at nu tidligere senator, Rick Santorum, var blevet stemt arbejdsløs…

Vi vandt huset og åbenbart også senatet samt en masse guvernør og local government-valg, men min egen kanidat tabte faktisk med bare 3000 stemmer. Stort set det samme der skete for to år siden, hvor hun tabte til den samme fyr med lige så lav margin. Det er et skår i glæden, men vi gjorde virkelig hvad vi kunne. Det er svært at hamle op med negativ reklame fra republikanerne, og jeg er glad for at have været del af en anstændig kampagne.

I morgen venter arbejdet på kontoret igen, og om 16 dage sidder jeg i et fly mod Danmark. Men valgkampagnen var fed, og jeg fik endda trykket Al Gores hånd efter jeg så en tale med ham, ligesom jeg så Barack Obama og Nancy Pelosi holde fantastiske og motiverende taler. Sidstnævnte er i øvrigt den kommende Speaker of the House, og nåhja, Rumsfeld er blevet fyret. Der sker alt for meget i amerikansk politik lige nu…